Feb 06, 2026 Læg en besked

Afsnit tre: (Ⅱ) Kemisk pulpdannelse af halm

Kemisk pulpdannelse af halm


Egenskaberne ved pulp med græspulp


Den kemiske sammensætning, fibermorfologi og struktur af græs-baserede råmaterialer og træ-baserede råmaterialer er væsentligt forskellige. Denne forskel er særligt fremtrædende under pulpdannelsesprocessen. Kerneegenskaben er, at det er vanskeligt at opnå den 帚-lignende forfining af fibre i græspulp under pulpprocessen, det vil sige, at det ikke er let at opnå den fine fibrering af eksterne fibre i græspulp. Dette påvirker også direkte dets kompatibilitet med Polyester Forming Fabric (polyester dannende net), fordi Polyester Forming Fabric har visse krav til graden af ​​finfibrering af pulpfibre for at sikre stabiliteten af ​​formningsprocessen.


Hvedehalmpulpen blev formalet ved hjælp af en kuglemølle. Under formalingsprocessen var ændringerne i fibermorfologien som følger: P-laget af hvedehalmspulpfibrene var tilbøjelige til at knække og falde af og danne en tynd, maskelignende struktur, som en let knækket og skør gammel gaze viklet rundt om S-laget. Da slibningen begyndte, blev fibrene hurtigt flossede, og de tynde primærvægge brød i fragmenter og faldt af, hvilket fik massekonsistensen til hurtigt at øges. Efter at de primære vægge var fuldstændigt fjernet, så fibrene meget glatte ud. Fortsat formaling forårsagede ikke væsentlige ændringer i fibermorfologien. Efterhånden som pulpkonsistensen steg, brød fibrene gradvist af. Under formalingsprocessen absorberede fibrene kontinuerligt vand og udvidede sig og blev gradvist blødere. Når pulpkonsistensen nåede 80-90 grader SR, var der tydelige langsgående revner og spaltning af fibrene, og fra da af fortsatte fibrene med at blive mere fintfibrøse udvendigt. Men på dette tidspunkt blev fibrene skåret meget korte, og styrken faldt betydeligt, hvilket ville føre til en dårlig vedhæftning af fibrene på polyesterformningsstoffet og påvirke den efterfølgende formningskvalitet.


Længden af ​​pulpfibrene er 0,79 mm. Når raffineringsgraden er 93 grader SR, reduceres fiberlængden til kun 0,44 mm, et fald på næsten det halve. Dette forsøg indikerer, at stråpulpfibrene er svære at fibrillere, og denne egenskab vil føre til utilstrækkelig ensartethed af dannelsen af ​​græspulpen påPolyester dannende stof. Sammenlignet med træmassen, som har en bedre finflimmereffekt, er tykkelsesafvigelsen af ​​papiret, der er fremstillet deraf, større. Denne egenskab har lignende konklusioner i forskningen af ​​andre græsmasser såsom rørgræs, bambus og rør. Grunden til, at græsfibre er svære at fibrillere, er ifølge den seneste forskning:


1. Cellehulrummene i græsråmaterialerne er små, S1-laget er relativt tykt, og S1-laget er tæt forbundet med S2-laget. De fine fibre i S1-laget er arrangeret i et tværgående-spiralmønster langs fibrenes tværgående retning, som en ærme, der omslutter S2-laget tæt, hvilket begrænser opsvulmningen af ​​S2-laget. Under pulpdannelse er S1-laget vanskeligt at nedbryde og kvælde, hvilket gør det vanskeligt at dimensionere på langs. Som følge heraf kan græspulpfibrene ikke udvide sig fuldt ud, hvilket reducerer kontaktområdet med det polyesterformende stof og derved påvirker formningseffektiviteten. Denne strukturelle defekt fører til, at græspulpfibrene ikke kan foldes helt ud, hvilket resulterer i et reduceret kontaktareal med det polyesterformende stof og efterfølgende påvirker formningseffektiviteten.


2. Cellevæggene i græsmaterialer er sammensat af flere lag tynde mikro-fibre. Arrangementsretningerne for mikro-fibrene i hvert lag er ofte forskellige. For eksempel er mikro-fibrene af bambus og rør for det meste arrangeret på tværs, hvilket i høj grad begrænser opløsningen og opsvulmningen af ​​mikro-fiberlagene med aksialt arrangement, hvilket gør det vanskeligt for fibrene at spalte på langs og størrelse.


3. Mikrofibrenes viklingsvinkel er for stor. Gennem observation af mikrofibre fra bomuldspulp, hørpulp og forskellige nåletræspulper viste det sig, at under samme grad af kombination er fibre med en viklingsvinkel mindre end 10 grader generelt tilbøjelige til langsgående revner. Fibre med en viklingsvinkel mellem 10 grader og 30 grader (såsom bomulds-linnedmasse) kan gnaves for at forårsage revner i længderetningen. Fibre med en viklingsvinkel mellem 30 grader og 45 grader (såsom de fleste nåletræfibre) er mindre tilbøjelige til at blive gnavet for at forårsage revner i længderetningen. Fibre med en viklingsvinkel større end 45 grader (såsom græsfibre som hvedehalm, siv og rørgræs og nogle bredbladede træfibre) er meget vanskelige at blive gnavet for at forårsage revner i længderetningen. Dette er også en af ​​hovedårsagerne til, at kompatibiliteten mellem græsmasse og polyesterformende stof ikke er så god som mellem træmasse.


4. Anisotropi af mikrofibre. Retningen, i hvilken mikrofibre vikles på fibervæggen, kan enten være venstre- ("S"-form) eller højre-- ("Z"-form). Fibre med variable viklingsmønstre siges at have høj anisotropi. Nogle fibre, såsom dem af hør, har mikrofibre, der stort set er parallelt arrangeret i samme retning, som "S" form arrangement, mens dem af hamp er "Z" form arrangementer, hvor viklingsvinklerne i forhold til fiberaksen begge er mindre end 10 grader. Således er de tilbøjelige til langsgående spaltning. Men for græsfibre som siv, er de ofte arrangeret skiftevis i "S"-form og "Z"-form, og selv efter høj slag, fletter mikrofibrene sig stadig sammen og knækkes ikke let i længderetningen.


Desuden slutter mikrofibrene af græsbaserede-råmaterialer ofte ikke ved enderne af fibrene, men strækker sig i stedet rundt om enderne og fortsætter til bagsiden af ​​fibrene. Som følge heraf er komplette fibre svære at kæmme, mens fibre med brud er nemmere at kæmme.

Send forespørgsel

whatsapp

Telefon

E-mail

Undersøgelse